Plastikkirurgi for mænd

Obstruktiv Søvnapnø Syndrom (OSAS) er en sygdom der skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvis sammen under søvn, hvorved vejrtrækningen ophører (apnø). Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og en ny apnø opstår.

Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og uoplagthed. Apnøerne er oftest af en varighed på mellem 10-60 sekunder eller endnu længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Forstyrrelserne i søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og varierende grader af dagtræthed med søvnanfald.

Apnøerne medfører et fald i iltindhold i blodet og ændringerne påvirker kredsløbet i især hjerne og hjerte. Konsekvenserne af søvnapnø er derfor

•  Dagtræthed og søvnanfald
• Mentale forstyrrelser som nedsat korttidshukommelse og irritabilitet
• Sociale, familiære og erhvervsmæssige problemer
• Øget trafikrisiko med ulykker til følge
• Ændringer i natlig hormonproduktion, hvilket bl.a. kan medføre eller forværre overvægt
• Øget risiko for type-2-sukkersyge
• Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt en fordobling af risiko for slagtilfælde (også kendt som blodprop i hjernen)
• Hos børn kan ses irritabilitet, paradoks hyperaktivitet (overtræthed), og nedsat trivsel.                       

Søvnapnø er derfor forbundet med både øget sygelighed og øgede sundhedsomkostninger.

Søvnapnø forekommer hos børn som hos voksne. Omkring 10-15% af voksne mænd og 8-10% af voksne kvinder har obstruktiv (aflukkende) søvnapnø i mild til svær grad. Mindst 2-4% af mænd og 1-2% af kvinder har dette i behandlingskrævende grad (moderat-svær søvnapnø). Søvnapnø er udtalt underdiagnostiseret og der er stor risiko for, at der er et kæmpe mørketal af søvnapnø patienter vi ikke kender til.

For patienter med en alder over 40 år er der i et dansk studie dokumenteret overdødelighed ved ikke behandlet søvnapnø sammenlignet med velbehandlet søvnapnø

For at diagnosticere søvnapnø, foretages en hjemmeundersøgelse af søvnen med specialudstyr – en såkaldt Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM). Søernes Privathospital tilbyder derudover højt specialiseret søvn-endoskopi (DISE), der afgør om tilstanden behandles bedst via CPAP (overtryks ventilering) eller med en specialiseret operation for søvnapnø.

Snorken er lyd fremkaldt af vibration af slimhinden i svælget ved vejrtrækning under søvn. Lyden kan være generende for både en selv og omgivelserne. Ved kraftig snorken hos voksne kan det være væsentligt at undersøge, om der samtidig er søvnapnø (se ovenstående).

Snorken er i sig selv ufarligt, men kan i nogle tilfælde være så socialt belastende, at der kan være grund til at behandle det. Hvis man overvejer kirurgi, bør der foretages en søvn-endoskopi (DISE) først. Herved får man klarhed over, hvilke væv i halsen det er der udløser lyden, så en evt. operation kan målrettes mod dette. Nogle patienter kan også have gavn af en snorkeskinne (en tandskinne der holder underkæben fremme, hvorved også tunge og strubelåg strammes og føres frem).

• Overvægt. Fedtaflejringer omkring den øvre luftvej kan hindre vejrtrækning. Medicinske tilstande, der er forbundet med overvægt, såsom lavt stofskifte, kan også forårsage obstruktiv søvnapnø. Imidlertid er ikke alle med obstruktiv søvnapnø overvægtige og omvendt. Tynde mennesker kan også udvikle søvnapnø.

• Smal luftvej. Du kan arve naturligt smalle luftveje. Mandler eller adenoid-væv kan blive forstørrede, hvilket kan blokere din luftvej. Hvis nogle i din familie har søvnapnø har du derfor øget risiko for selv at have det.

• Højt blodtryk (hypertension). Obstruktiv søvnapnø er relativt almindelig hos personer med hypertension.

• Rygning. Mennesker, der ryger, er mere tilbøjelige til at have obstruktiv søvnapnø.

• Sukkersyge. Obstruktiv søvnapnø kan være mere almindelig hos personer med diabetes.

• Køn. Generelt er mænd i dobbelt så høj risiko for at have søvnapnø. Hyppigheden af ​​obstruktiv søvnapnø øges hos kvinder efter overgangsalderen. Derudover er søvnapnø underdiagnostiseret hos begge køn.

• Astma. Forskning har fundet en sammenhæng mellem astma og risikoen for obstruktiv søvnapnø.

For at diagnosticere søvnapnø, foretages en hjemmeundersøgelse af søvnen med specialudstyr – en såkaldt Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM). Søernes Privathospital tilbyder derudover højt specialiseret søvn-endoskopi (DISE), der afgør om tilstanden behandles bedst via CPAP (overtryks ventilering) eller kirurgisk.

• Snorken, højt nok til at forstyrre din søvn eller andres
• Vågner op og gisper efter luft med kvælningsfornemmelse
• Pauser i din vejrtrækning under søvn (observeret af sengepartner)
• Overdreven døsighed om dagen, hvilket kan få dig til at falde i søvn, mens du arbejder, ser tv eller endda kører et køretøj

Specielt hvis disse tegn er kombineret med overvægt, eller hvis du er i øget risiko for de sygdomme som forværres ved søvnapnø.

Den endelige beslutning om behandling vil altid blive taget i samråd med dig, og baseres på en individuel vurdering af fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder. 

Snorken er lyd fremkaldt af vibration af slimhinden i svælget ved vejrtrækning under søvn. Lyden kan være generende for både en selv og omgivelserne. Ved kraftig snorken hos voksne kan det være væsentligt at undersøge, om der samtidig er søvnapnø (se ovenstående).

Snorken er i sig selv ufarligt, men kan i nogle tilfælde være så socialt belastende, at der kan være grund til at behandle det. Hvis man overvejer kirurgi, bør der foretages en søvn-endoskopi (DISE) først. Herved får man klarhed over, hvilke væv i halsen det er der udløser lyden, så en evt. operation kan målrettes mod dette. Nogle patienter kan også have gavn af en snorkeskinne (en tandskinne der holder underkæben fremme, hvorved også tunge og strubelåg strammes og føres frem). Hvis man snorker kraftigt, er der øget risiko for søvnapnø, og alle der overvejer kirurgisk håndtering af snorken bør undersøges for søvnapnø.

1. “Det er kun overvægtige, der har søvnapnø”: Falsk! Også mange uden overvægt har søvnapnø. Overvægt øger risikoen. Få kilo kan gøre en forskel
2. “Det er kun folk der snorker, som har søvnapnø”: Falsk! Mange har søvnapnø uden at snorke.
3. “Det er kun gamle mennesker, som har søvnapnø”: Falsk! Alle kan have søvnapnø, men risikoen øges med alderen.
4. “Kun mænd har søvnapnø”: Falsk! Kvinder har også søvnapnø.
5. “Det er helt forfærdeligt at sove med CPA”: Falsk! Rigtigt mange bliver glade for CPAP og vil ikke undvære deres apparat da det er så effektivt.