Svimmelhed, balance og tinnitus
Svimmelhed, balance og tinnitus
Søernes Privathospital udreder og behandler – på højeste nationale og internationale niveau – alle godartede sygdomme i indre øre.
Udredning og behandling
Søernes Privathospital udreder og behandler – på højeste nationale og internationale niveau – alle godartede sygdomme i indre øre.
Vi er eksperter i udredning og behandling af:
Svimmelhed
Øresten (BPPV)
Virus på balancenerven
Meniere
Godartet knude på høre-balancenerven
Tinnitus
-
Vi har et godt samarbejde med Hovedstadens Hørecenter, der udleverer høreapparater og er lokaliseret i samme bygning. Vi tilbyder endvidere audiologopædisk assistance til alle former for hørerehabilitering. Læs mere HER.
-
Forundersøgelse
Inkluderer otomikroskopi, audiometri, v-HIT, kalorimetri og undersøgelse i TRV-stol såfremt nødvendigt: 7500 DKK
Behandling
Behandling for øresten i TRV-stol: 3000 DKK
Binyrebarkhormon for Meniere’s sygdom: 3000 DKK
Kræver dræn i trommehindenGentamycin behandling for Meniere’s sygdom: 5000 DKK
(Kræver dræn i trommehinden)Udredning og behandling af tinnitus: 5000 DKK
-
Det kan være uoverskueligt og svært at finde hoved og hale i vejen til et privat hospital. Derfor har vi forsøgt at skabe overblik over, hvornår du kan bruge vores service herunder, opdelt i fire kategorier.
Har du øresten – også kaldet BPPV? Eller leder du efter øresten behandling? Så kan vi glæde dig med at vi har nyeste version af TRV-svimmelhedsstolen.
Tilknyttede speciallæger har alle en højt specialiseret uddannelse i balance, svimmelhed og tinnitus. Vi arbejder til dagligt med udredning og behandling af øresten (BPPV), svimmelhed, virus på balancenerven, Meniere og tinnitus.
Klinikken råder over State-of-the-art udstyr til udredning og behandling af svimmelhed og øresten (BPPV). Som det første hospital i Danmark har klinikken nyeste version af den anerkendte ”svimmelhedsstol” – også kaldet TRV-stolen – til behandling af øresten (BPPV) og personalet har langvarig erfaring i anvendelse af netop denne stol.
Vore speciallæger har alle en omfattende videnskabelig produktion og er fortsat dybt involveret i forskningsprojekter indenfor svimmelhed, herunder øresten, virus på balancenerven, Menieres sygdom og godartet knude på høre-balancenerven (akustikus neurinom).
Speciallægerne er involveret i undervisningen af kommende speciallæger både på nationalt og internationalt niveau og er med i en række faglige bestyrelser, såvel nationalt som internationalt. Alle speciallæger deltager fortløbende i relevante nationale og internationale kurser og kongresser vedrørende godartet knude på høre-balancenerven, svimmelhed, øresten, virus på balancenerven og Meniere.
Til undersøgelse af svimmelhed, balance og tinnitus er der knyttet assistenter med langvarig erfaring indenfor området og vi arbejder tæt sammen med vores speciallæger i Neurologi. Vi anvender absolut nyeste udstyr til høreprøver, måling af mellemøretryk og til avanceret udredning af svimmelhed – og især behandling af øresten – fra det danske firma Interacustics®. Privathospitalet er desuden nationalt referencecenter for Interacoustics og derfor altid udstyret på højeste niveau.
Øresten (BPPV)
Øresten (BPPV) er en godartet sygdom som medfører anfaldsvis svimmelhed.
-
Øresten (BPPV) er en godartet sygdom som medfører anfaldsvis svimmelhed. Har man øresten er anfaldene af sekunder til minutters varighed, hvorunder man oplever voldsom svimmelhed, typisk efter man har vendt sig i sengen, idet anfaldene dog også kan opstå efter andre bevægelser.
Nogle typiske udsagn fra patienter med øresten symptomer (BPPV):
Jeg oplever svimmelhed når jeg ligger ned
Jeg oplever svimmelhed og kvalme ved bevægelse
Jeg oplever gyngende svimmelhed
Jeg oplever konstant svimmelhed
Øresten symptomer, samt svimmelhed og kvalme er ofte stærkt skræmmende og generende, og kan forrige livskvaliteten væsentligt. Øresten går i nogle tilfælde over af sig selv, men behandling kan være nødvendigt, særligt i tilfælde af tilbagevendende symptomer. Ved gyngende svimmelhed eller konstant svimmelhed, kan der være tale om fastsiddende øresten. Dette kræver oftest behandling i svimmelhedsstol (TRV stol).
Øresten (BPPV) kan også komme igen senere i livet, hvorfor det kan være nødvendigt at få øresten behandling flere gange.
På Søernes Privathospital er vi specialister i udredning og behandling af øresten (BPPV) og hospitalet råder over nyeste TRV-stol til udredning og behandling af svære tilfælde af øresten (BBPV).
-
Øresten (BPPV) forekommer i alle aldre, men er yderst sjældent hos børn.
Øresten (BPPV) er ufarligt, men svimmelheden og kvalmen kan være stærkt generende.
Øresten (BPPV) er almindeligt forekommen hos den ældre befolkning.
Symptomer med svimmelhed og kvalme, vil opleves af mindst 3% af alle mennesker.
Øresten (BPPV) symptomer er oftest: Svimmelhed og kvalme i sekunder og max 20 minutter.
Symptomer på Øresten (BPPV) ses typisk når man lægger sig i sengen eller vender sig i sengen.
Øresten (BPPV) kan behandles effiktivt uden medicin eller operation
Visse øvelser kan måske forebygge anfald af Øresten (BPPV).
Øresten (BPPV) kan i sjældne tilfælde “sidde fast” og give konstant svimmelhed
Øresten (BPPV) behandles yderst effektivt i TRV.
svimmelhedstol – der kan forkorte symptomvarighed.
-
På Søernes Privathospital foretager vi behandling af øresten (BPPV) i vores TRV svimmelhedsstol. Alle former for øresten (BPPV) kan behandles i denne stol, men den udemærker sig specielt ved de såkaldte “fastsiddende øresten”.
Øresten behandling kan foregå ved nogle enkelte håndgreb hos egen ørelæge eller egen læge – ja endda i eget hjem. Men TRV stolen i øresten behandling har vist sig at være yderst effektiv og kan forkorte forløbet af øresten (BPPV) betydeligt. Derudover har TRV stolen en stor fordel ved præcis diagnosticering af øresten, da det har betydning hvor henne de løse øresten sidder.
Øresten behandling i TRV kræver typisk 1-3 gange for du er rask. I sjældne tilfælde er der brug for flere behandlinger, især ved fastsiddende øresten. Det er normalt at blive svimmel af behandlingen. Øresten behandling er helt ufarlig, også selvom du oplever øret svimmelhed og kvalme. Du kan normalt godt køre bil og varetage dit arbejde efter øresten behandling i TRV stol.
Ved øresten behandling i TRV af fastsiddende øresten, anbefaler vi dog to-tre dages sygemelding, da man kan blive mere svimmel i dagene efter øresten behandling.
Virus på balancenerven
Virus på balancenerven er – ligesom øresten (BPPV) – en godartet sygdom i balanceorganet i det indre øre.
-
Virus på balancenerven er – ligesom øresten (BPPV) – en godartet sygdom i balanceorganet i det indre øre. I modsætning til øresten (BPPV), medfører virus på balancenerven meget kraftig svimmelhed, som først aftager efter nogle uger, om end nogle oplever svimmelhed og kvalme eller konstant svimmelhed i flere måneder.
Virus på balancenerven medfører, at man helt eller delvist mister balance funktionen på det pågældende øre, hvilket kan ændre hverdagen fremover og medføre forringet livskvalitet.
I den akutte fase af virus på balancenerven, er det meget vigtigt at man finde den korrekte diagnose. Det kan være meget svært at skelne netop virus på balancenerven fra en blodprop i hjernen, hvilket er en farlig tilstand i den akutte fase. Virus på balancenerven kan også ligne et Meniere anfald og i sjældne tilfælde kan voldsomme anfald af øresten også give lignende symptomer.
Behandling af virus på balancenerven består primært af balance træning. Man vil under træningen føle svimmelhed og kvalme – og nogle vil have konstant svimmelhed. Svimmelheden og balance usikkerheden vil dog med tiden fortage sig med korrekt træning.
Vi er på Søernes Privathospital højt specialiserede i at diagnosticere og behandle virus på balancenerven. Vi anvender nyeste teknologi og special-uddannede fysioterapeuter til genoptræningen efter den akutte periode.
-
Virus på balancenerven er akut indsættende “lyn fra klar himmel”.
Virus på balancenerven giver voldsom svimmelhed, kvalme og ofte opkastninger.
Virus på balancenerven giver voldsomme symptomer i de første 2 uger.
Virus på balancenerven giver ikke hørenedsættelse eller tinnitus.
Virus på balancenerven kan i den akutte fase være svær at skelne fra blodprop i hjernen.
Virus på balancenerven giver permanent skade på balancenerven.
Behandlingen af virus på balancenerven består af specifik træning af balanceorganet.
Det tager typisk mere end 3 måneder at komme sig over virus på balancenerven.
Virus på balancenerven kan i sjældne tilfælde ligne Meniere eller Øresten.
Virus på balancenerven giver ikke anfaldvis svimmelhed, men konstant svimmelhed og kvalme.
Menieres sygdom
Menieres sygdom er en godartet øresygdom, hvor man anfaldsvist oplever kraftig svimmelhed, tinnitus og høretab af timers varighed.
-
Menieres sygdom (også blot kaldet Meniere) forekommer hos ca 4000 danskere. Menieres sygdom er en godartet øresygdom, hvor man anfaldsvist oplever kraftig svimmelhed, tinnitus og høretab af timers varighed. I modsætning til øresten (BPPV), varer anfaldene ved Meniere mere end 20 min. Svimmelhed og kvalme er dominerende og ofte er svimmelheden så stærk at patienterne kaster op. Tinnitus kan også være meget dominerende og man kan også have tinnitus imellem anfaldene af svimmelhed. Det er meget individuelt hvor ofte anfaldene af svimmelhed finder sted. Typisk har patienterne svingende hørelse mellem anfald af svimmelhed, men også svingende tinnitus og typisk tryk symptomer i øret eller fornemmelse af en “pude for øret”. Med tiden kan både hørelse og balancefunktion på det syge øre mistes. Nogle patienter oplever konstant svimmelhed og kvalme. Der findes ikke nogen endelig behandling af Meniere – endnu. Der er dog flere muligheder for behandling af svimmelheden og anfaldene. Der er også flere mulige behandlinger af Meniere under udvikling. Speciallægerne på Søernes Privathospital er højt specialiseret i at diagnosticere og behandle Menieres sygdom og har et ganske ekstensivt forskningsengagement på netop dette område.
-
Svimmelhed ved Meniere anfald adskiller sig fra Øresten (BPPV) ved at vare MERE end 20 min.
Svimmelhed ved Meniere er IKKE udløst af bevægelse – ligesom ved Øresten (BPPV).
Svimmelhed ved Meniere giver IKKE hovedpine.
Symptomer i form af svimmelhed og kvalme KAN behandles ved Meniere.
Meniere kan minde om virus på balancenerven, men Meniere varer ikke flere dage.
Ud over svimmelhed, giver Meniere desvære også høretab og tinnitus.
Meniere er en kronisk sygdom, som med tiden vil ødelægge funktionen af øret.
Meniere rammer oftest ét øre og er yderst sjælden på begge ører i Danmark.
Behandling af Meniere starter oftest med et dræn i trommehinden.
Behandling af Meniere varetages af specialister i “Vestibulogi”.
Tinnitus
Omkring 40% af befolkningen oplever tinnitus på et tidspunkt i livet og 10-20% har blivende tinnitus.
-
Der er mange årsager til tinnitus. Der er f.eks. en sammenhæng mellem høretab og tinnitus, og udsættelse for støj kan forårsage både hørenedsættelse og/eller tinnitus.
Tinnitus kan have mange forskellige udtryk og behøver ikke at være en hylende lyd i øret. Konstant lyd i øret kan være ganske invaliderende og det er vigtigt at udrede årsagen og iværksætte behandling, hvis muligt. På Søernes Privathospital kan vi tilbyde udredning og behandling på højeste niveau.
Vi tilbyder kirurgisk behandling hvis årsagen er en defekt i mellemøre eller trommehinde, og kan desuden tilbyde behandling med høreapparat via Hovedstadens Hørecenter, som ligger i samme bygning som Søernes Privathospital.
Information til patienter
Vi er klar til at svare på alle spørgsmål.
Finder du ikke dit svar i menuen til højre, er du mere end velkommen til at kontakte os på enten +4530600097 eller info@soernesprivathospital.dk
Find vej
Søernes Privathospital ligger på Martinsvej 10, Frederiksberg. Vejen er blind og ender mod Sankt Jørgens Sø.
Forum Metrostation ligger 500 meters gang fra hospitalet. Det tager ca 6 min at gå fra stationen til hospitalet.
Bus 71 stopper på Vodroffsvej lige vej Martinsvej, ca 100m fra hospitalet.
Til Søernes Privathospital er der tilknyttet 3 afmærkede parkeringspladser, som kan benyttes uden betaling. Der er betalingsparkering i Frederiksberg Kommune. Parkering er mulig på de omkringliggende veje. Der skal anvendes P-app, fx Easypark.
-
Søernes Privathospital er blevet akkrediteret af IKAS i Juni 2021
Vi er meget stolte af at vi har fået den flotteste akkreditering man kan få – NUL fejl og alle punkter “Helt opfyldt”!
Citat fra Survey:
“Det har været en fornøjelse at besøge Søernes Privathospital. En absolut velorganiseret og velfungerende organisation, som på kort tid har magtet at etablere sig både organisatorisk og fagligt med styr på kvalitetsarbejdet på forbilledlig vis”
Læs selv hele rapporten her: 34707-Høringsrapport-SurveyID-42424
-
Du skal faste til din operation i fuld bedøvelse. Det betyder at du ikke må spise og drikke 6 timer før din operation. Du må dog godt drikke vand eller sort kaffe uden mælk op til 2 timer før din operation. Du må ikke drikke juice eller mælk.
-
Efter din operation vågner du op i vores flotte lokaler med direkte udsigt til Sankt Jørgens Sø. Vi sørger for at du er smertedækket og får mad og drikke.
For at sikre at du får den bedste behandling i de bedste rammer, føres der kontrol via Fødevarestyrelsen. Du kan læse mere om dette emne her
Har du været bedøvet skal du have nogen til at hente dig på dagen og gerne én at sove sammen med den første nat.
-
Som patient på Søernes Privathospital er du altid dækket af vores tavshedspligt. Vi lægger din journalnotater og prøveresultater ud til din disposition – det er din ret.
Du har altid ret til at få information om din behandling, mulige ricisi og forventede resultat.
Som patient skal du altid give informeret samtykke til en hver behandling og din læge og sygeplejerske vil spørge dig herom.
-
Som patient har du lov fastsatte rettigheder
Vi vil altid gøre alt hvad vi kan for at du skal få den bedste oplevelse hos os.
Skulle du alligevel opleve bivirkninger eller komplikationer til din behandling kan du få hjælp på Styrelsen for patienterstatningen http://www.pebl.dk
Skulle uheldet være ude og du vil klage, vil vi naturligvis som det første tage imod dig og lytte til dig. Du kan finde information og hjælp hos Styrelsen for patientklager http://www.stpk.dk
-
Information til private patienter, som selv betaler
I forbindelse med booking af operation skal operationen betales 14 dage før planlagt operationsdato.
Betaling kan desværre ikke foretages med kontanter, men kan indbetaler via bank eller via Dankort. Ved bankindbetaling skal betalingen være os i hænde rettidigt.
Betalingsdato fremgår af forskudsfakturaen. Kvitteringen for indbetaling skal medbringes.
Indbetaling skal ske på konto:
Sydbank
Reg: 6845
Kontonummer: 2331579Ved manglende betaling ser vi os nødsaget til at aflyse din planlagte operation, og du vil blive opkrævet et gebyr på 5.000 kr.
Afbud inden for de sidste 14 dage inden operation eller udeblivelse koster kr. 5.000. I disse tilfælde refunderes din forudbetaling for operationen minus kr. 5.000. Ved sygdom kan du, mod forvisning af lægeerklæring, få refunderet hele beløbet.
Udeblivelsesgebyr ved konsultation, undersøgelse og operation i lokalbedøvelse
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, beder vi dig kontakte os senest 2 hverdage før, så vi kan tilbyde tiden til en anden. Hospitalet vil opkræve et udeblivelsesgebyr på 400 kr., såfremt du ikke møder op til den aftalte konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, eller hvis du melder afbud mindre end 2 dage før planlagt fremmøde.
-
Som offentlig patient er du omfattet af ventelistegarantien.
For en lang række sygdomme gælder det, at hvis der er mere end 30 dage til din tid til forundersøgelse eller operation har du ret til behandling på et privathospital
Du kan læse mere om det her: https://soernesprivathospital.dk/om-os/hvordan-kommer-jeg-ind-paa-et-privathospital/
-
Søernes Privathospital indgår ligesom alle andre privathospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Hospitalet har endnu ikke været igennem evalueringen da vi er nystartede – men du kan se resultatet af de tidligere her
Vi vil altid gøre vores ypperste for at du får den bedste behandling i de bedste ramme. Skulle uheldet være ude og der er sket noget utilsigtet under din behandling, kan man indberette via Styrelsen For Patientsikkerhed
Du finder et link hern
-
På Søernes Privathospital er du dækket af Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen – begge også kaldet GDPR.
Vi overholder gældende lovgivning og du kan læse mere om emnet her
-
Vi laver løbende undersøgelser om patienttilfredshed på Søernes Privathospital.
Du kan finde den seneste her: