Mandag - Torsdag: 08.00 - 17.00 / Fredag : 8.00 - 15.30
Svangerskab, fødselsforberedelse og amning
Søernes Privathospital tilbyder som noget helt særligt at følge dig under din graviditet med ultralydsskanninger og konsultationer ved speciallæge i obstetrik / fødselslæge.
Find os
Søernes Privathospital ligger på Martinsvej 10, Frederiksberg. Vejen er blind og ender mod Sankt Jørgens Sø.
Forum Metrostation ligger 500 meters gang fra hospitalet. Det tager ca 6 min at gå fra stationen til hospitalet.
Bus 71 stopper på Vodroffsvej lige vej Martinsvej, ca 100m fra hospitalet.
Til Søernes Privathospital er der tilknyttet 3 afmærkede parkeringspladser som kan benyttes uden betaling. Parkering er også mulig på vejen. Frederiksberg har to timer gratis parkering. Der skal stilles P-skive.
Tilbud til gravide
Søernes Privathospital tilbyder som noget helt særligt at følge dig under din graviditet med ultralydsskanninger og konsultationer ved speciallæge i obstetrik / fødselslæge, uanset om du har haft komplikationer i graviditeten eller om du bare ønsker skanning(er) og kontrol for at se om graviditeten forløber normalt.
Vores fantastiske obstetriker og fødselslæge er Lene Grønbeck, der som overlæge på Rigshospitalet har mange års erfaring i både normale og komplicerede fødselsforløb.
Ved graviditetsskanning kan du følge med i:
– Barnets ve og vel
– Barnets vægt
– Moderkagens udseende og placering
– Barnets blodforsyning og fostervandsmængde
– Livmoderhalsens længde.
Lene Grønbeck tilbyder bl.a. tidlig graviditetsskanning og tilvækst skanninger, hvis du har brug for ekstra tryghed i graviditeten eller bare gerne vil følge dit barns vækst, og løbende vil tale med en erfaren fødselslæge om din graviditet.
Ønskes flere graviditetsskanninger kan et pakkeforløb med rabat anbefales.
Ønsker du graviditetsskanning(er) med 3-dimensionelle eller 4-dimensionelle billeder/film kan dette også tilbydes (ikke tvillinger). Du skal medbringe en USB-stik på mindst 4GB.
Allerede fra 6. graviditetsuge kan man se om graviditeten ligger i livmoderen, om hjertet slår og hvor mange fostre der er. Lene Grønbeck tager mål af fosterets længde og kan beregne din termin. Du får en lægefaglig vurdering og hvis der er noget galt, henvises du direkte til hospitalet.
Fostervægt, fostervand, blodgennemstrømning i navlesnor, skanning af livmoderhalsen. Du får en vurdering af Lene Grønbeck og hvis der er noget galt, henvises du direkte til hospitalet.
Ønsker du sikkerhed gennem hele graviditeten og dermed flere skanninger kan vi tilbyde rabat.
2 tilvækst-skanninger i graviditeten 1900,-
3 tilvækst-skanninger i graviditeten 2700,-
Fostervægt, fostervand, moderkage, blodgennemstrømning i navlesnor, skanning af livmoderhalsen, samt en masse sjov med flotte 3D/4D billeder/film af fosteret, der kan gemmes på egen USB-stik (mindst 4GB).
Du får en lægefaglig vurdering af Lene Grønbeck og hvis der er noget galt, henvises du direkte til hospitalet.
Information til patienter
Vi er klar til at svare på alle spørgsmål.
Finder du ikke dit svar i menuen til højre, er du mere end velkommen til at kontakte os på enten +4530600097 eller info@soernesprivathospital.dk
Søernes Privathospital er blevet akkrediteret af IKAS i Juni 2021
Vi er meget stolte af at vi har fået den flotteste akkreditering man kan få – NUL fejl og alle punkter “Helt opfyldt”!
Citat fra Suvey:
“Det har været en fornøjelse at besøge Søernes Privathospital. En absolut velorganiseret og velfungerende organisation, som på kort tid har magtet at etablere sig både organisatorisk og fagligt med styr på kvalitetsarbejdet på forbilledlig vis”
Læs selv hele rapporten her: 34707-Høringsrapport-SurveyID-42424
Du skal faste til din operation i fuld bedøvelse. Det betyder at du ikke må spise og drikke 6 timer før din operation. Du må dog godt drikke vand eller sort kaffe uden mælk op til 2 timer før din operation. Du må ikke drikke juice eller mælk.
Efter din operation vågner du op i vores flotte lokaler med direkte udsigt til Sankt Jørgens Sø. Vi sørger for at du er smertedækket og får mad og drikke.
Maden får vi fra The Protein Kitchen http://www.theproteinkitchen.dk
For at sikre at du får den bedste behandling i de bedste rammer, føres der kontrol via Fødevarestyrelsen. Du kan læse mere om dette emne her
Har du været bedøvet skal du have nogen til at hente dig på dagen og gerne én at sove sammen med den første nat.
Som patient på Søernes Privathospital er du altid dækket af vores tavshedspligt. Vi lægger din journalnotater og prøveresultater ud til din disposition – det er din ret.
Du har altid ret til at få information om din behandling, mulige ricisi og forventede resultat.
Som patient skal du altid give informeret samtykke til en hver behandling og din læge og sygeplejerske vil spørge dig herom.
Som patient har du lov fastsatte rettigheder
Vi vil altid gøre alt hvad vi kan for at du skal få den bedste oplevelse hos os.
Skulle du alligevel opleve bivirkninger eller komplikationer til din behandling kan du få hjælp på Styrelsen for patienterstatningen http://www.pebl.dk
Skulle uheldet være ude og du vil klage, vil vi naturligvis som det første tage imod dig og lytte til dig. Du kan finde information og hjælp hos Styrelsen for patientklager http://www.stpk.dk
Information til private patienter, som selv betaler
I forbindelse med booking af operation skal operationen betales 14 dage før planlagt operationsdato.
Betaling kan desværre ikke foretages med kontanter, men kan indbetaler via bank eller via Dankort. Ved bankindbetaling skal betalingen være os i hænde rettidigt.
Betalingsdato fremgår af forskudsfakturaen. Kvitteringen for indbetaling skal medbringes.
Indbetaling skal ske på konto:
Sydbank
Reg: 6845
Kontonummer: 2331579
Ved manglende betaling ser vi os nødsaget til at aflyse din planlagte operation, og du vil blive opkrævet et gebyr på 5.000 kr.
Afbud inden for de sidste 14 dage inden operation eller udeblivelse koster kr. 5.000. I disse tilfælde refunderes din forudbetaling for operationen minus kr. 5.000. Ved sygdom kan du, mod forvisning af lægeerklæring, få refunderet hele beløbet.
Udeblivelsesgebyr ved konsultation, undersøgelse og operation i lokalbedøvelse
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, beder vi dig kontakte os senest 2 hverdage før, så vi kan tilbyde tiden til en anden. Hospitalet vil opkræve et udeblivelsesgebyr på 400 kr., såfremt du ikke møder op til den aftalte konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, eller hvis du melder afbud mindre end 2 dage før planlagt fremmøde.
Som offentlig patient er du omfattet af ventelistegarantien.
For en lang række sygdomme gælder det, at hvis der er mere end 30 dage til din tid til forundersøgelse eller operation har du ret til behandling på et privathospital
Du kan læse mere om det her: https://soernesprivathospital.dk/om-os/hvordan-kommer-jeg-ind-paa-et-privathospital/
Søernes Privathospital indgår ligesom alle andre privathospitaler i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Hospitalet har endnu ikke været igennem evalueringen da vi er nystartede – men du kan se resultatet af de tidligere her
Vi vil altid gøre vores ypperste for at du får den bedste behandling i de bedste ramme. Skulle uheldet være ude og der er sket noget utilsigtet under din behandling, kan man indberette via Styrelsen For Patientsikkerhed
Du finder et link her
På Søernes Privathospital er du dækket af Databeskyttelsesforordningen og Persondataforordningen – begge også kaldet GDPR.
Vi overholder gældende lovgivning og du kan læse mere om emnet her
Vi laver løbende undersøgelser om patienttilfredshed på Søernes Privathospital.
Du kan finde den seneste her:
Forholdsregler i forbindelse med din aftale hos os
Hvis du skal til ambulant undersøgelse eller behandling
Vi opfordrer til at du ankommer kort tid før dit mødetidspunkt.
Når du ankommer til Søernes Privathospital skal henvende dig i receptionen for at blive registreret.
Du må ikke møde til undersøgelse hvis du har
- Feber, hoste, ondt i halsen, muskelømhed, hovedpine eller forkølelsessymptomer
- Inden for de sidste 14 dage været i tæt kontakt med personer, der vides at være smittet med Covid-19
Patienter og eventuel pårørende skal anvende mundbind.
Hvis du skal indlægges til operation
Patienter skal henvende sig på 1. sal ved informationen
Du skal forud for indlæggelsen have negativ PCR-test som er taget indenfor de seneste 72 timer.
Pårørende har som udgangspunkt ikke adgang til sengeafdelingen. Børn under 18 år må ledsages af én forælder, som skal bære mundbind.