Body contouring

Body contouring omfatter forskellige kirurgiske teknikker, der anvendes til at skabe mere harmonisk form af din krop. Det kan være kombination af fedtsugning, fedtinjektion og maveplastik. Behandlingen planlægges individuelt

Find vej

Søernes Privathospital ligger på Martinsvej 10, Frederiksberg. Vejen er blind og ender mod Sankt Jørgens Sø.

Forum Metrostation ligger 500 meters gang fra hospitalet. Det tager ca 6 min at gå fra stationen til hospitalet.

Bus 71 stopper på Vodroffsvej lige vej Martinsvej, ca 100m fra hospitalet.

Til Søernes Privathospital er der tilknyttet 3 afmærkede parkeringspladser som kan benyttes uden betaling. Parkering er også mulig på vejen. Frederiksberg har to timer gratis parkering. Der skal stilles P-skive.

Udredning og behandling

Trine Foged Henriksen er vores specialist inden for fedt transplantation og bodycontouring. 

Læs mere på hendes hjemmeside her 

 

Kandidater til body contouring kombinationsteknikker har ofte været igennem en eller flere af følgende: graviditeter, overgangsalder, større vægtøgning eller vægttab, mange vægtudsving over tid. Endelig er der kvinder og mænd, der bare er skabt med en kropsform, som de ikke føler er harmonisk.

Men body contouring er for mænd og kvinder med stabil vægt. Det er ikke i stedet for en slankekur. Operationerne bør først foretages, når du har opnået din ønskede vægt og har været vægtstabil i min. 6   måneder. Hvis du får foretaget operation og bagefter har vægttab, kan du få hudoverskud og man kan ikke forudsige det kosmetiske resultat. Hvis du har vægtøgning efter operationen kan det ligeledes resultere i ikke-tilfredsstillende resultat, evt. med breddeøgede ar og strækmærker. Du anbefales at holde vægten og være dedikeret til at bevare din nye krops proportioner efter body contouring. Hvis du gør det, kan du bevare effekten af behandlingen i flere år.

Ved en forundersøgelse gennemgår vi dine ønsker og forventninger, og ud fra en klinisk undersøgelse og vurdering af din kropsform, får du en individuel vejledning om hvilke behandlingsmuligheder du har, samt beskrivelse af om dine forventninger kan indfries.

Ved forundersøgelsen bliver du informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Ved forundersøgelsen vises ”før og efter”- billeder af andre patienter, så du får et realistisk indtryk af det forventede resultat.

Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.

Operationen foretages i fuld bedøvelse. Læs venligst særskilt vejledning om bedøvelse.

Du kan se mere om de enkelte procedurer andet steds på hjemmesiden. Du vil få detaljeret informationer både skriftligt og mundtligt inden operationen.

Operationen afsluttes med anlæggelse af en komprimerende bandage, der skal anvendes i tre uger hele døgnet. De følgende tre uger blot om dagen. De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget.

Ved udskrivelse får du en ekstra bandage udleveret, så du kan vaske og skifte bandagen ved behov. Du kan udskrives samme eller næste dag. Hvis der skal fjernes mere end 2-3 liter fedt eller du har fået foretaget en stor maveplastik, er du indlagt til næste dag.. Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer.

Der skal ikke fjernes tråde. Få dage efter operationen kan du tage brusebad.

Arbejde: Du skal regne med at være holde fri fra arbejde i 1 – 10 dage.

Sport og motion: Sportsaktiviteter kan normalt genoptages efter 3 uger.

Sol/solarium: Så snart der ikke længere er misfarvninger i huden må du være i sol igen, men du bør beskytte arrene mod sol i et år (vha. høj solfaktor eller plaster).

Du tilbydes kontrol efter 3-6 måneder. Det er vigtigt, at du holder vægten. Ved kontrollen kan man vurdere, om der eventuelt er behov for en mindre korrektion. En sådan er normalt uden beregning for patienten. I ca. 10 procent af tilfældene skal der foretages en lille korrektion.

Du kan regne med at resultatet holder mange år, men vævet vil selvfølgelig følge de almindelige aldersforandringer. Desuden vil en vægtændring naturligvis også påvirke resultatet.

Der er altid risiko for komplikationer, herunder infektion og blødning ved en operation. Risici ved body contouring afhænger af hvilke teknikker, der kombineres. Du kan læse herom andre steder på hjemmesiden. Vi kombinerer ofte flere teknikker for at opnå bedst muligt resultat..

Der er imidlertid en sammenhæng mellem hvor mange store indgreb man kombinere i samme operation og en øget risiko for komplikationer.

Derfor kan det nogle tilfælde være bedst at foretage to operationer. 

  • Speciallæge, Ph.d, plastikkirurg

    Trine Foged Henriksen

    Trine Foged Henriksen har været overlæge på Rigshospitalet og er nu fuldtidsansat på Søernes Privathospital.

    Hun har stor kirurgisk og videnskabelig erfaring i kosmetiske, korrektive og rekonstruktive brystoperationer. Hun er desuden subspecialiseret i fedttransplantation mhp. brystforstørrelse, bodycontouring og Brazilian Butt lift (BBL) med eget fedtvæv.

    Trine Foged Henriksen udfører en lang række forskellige operationer, herunder:

    • Body contouring
    • Brazilian butt lift (BBL) med eget fedtvæv
    • Kosmetiske brystoperationer
      • Brystforstørrende operation (BFO) med implantater og/eller eget fedtvæv
      • Kombineret BFO og brystløft
      • Brystreduktion og/eller brystløft
      • Operation for gynækomasti (mandlig brystudvikling)
    • Korrektiv brystoperation
      • Udskiftning/fjernelse af brystimplantater
      • Erstatning af brystimplantater med eget fedtvæv
      • Korrektion af asymmetri eller anden medfødt misdannelse eller efter tidligere operation
    • Brystoperation efter tidligere behandling for brystkræft
      • Brystrekonstruktion efter mastektomi
      • Brystkorrektion efter brystbevarende operation
    • Liposuction og liposculpturing
    • Mommy makeover
    • Operation for slapt maveskind +/- bugvægsplastik
    • Minimaveplastik eller korrektion af kejsersnitar
    • Ansigtsoperationer
      • Lipoinjektion til korrektion af aldersforandringer i ansigt
      • Facelift
      • Øjenlågsoperationer

    Se mere på www.trinefogedhenriksen.dk

     

    Trine Foged Henriksen etablerede i 1999 Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister, et arbejde som hun i 2005 fik FEMINAS Kvindepris for. Mammaregisteret er verdens første vidensbank, hvor man systematisk har indsamlet viden om kvinders helbred og livsstil før og efter plastikkirurgiske brystoperationer, samt information om diverse operationsteknikker og brystimplantater på markedet. Forskningsresultaterne har bidraget til international viden om implantatsikkerhed. Samtidig kan viden fra Mammaregisteret bidrage til at kvinder, der overvejer brystoperationer får videnskabeligt dokumenteret information om fordele og risici ved brystoperationer.


    Trine Foged Henriksen
  • Overlæge og plastikkirurg​

    Tina Tos

    Tina er dygtig, erfaren og har øje for detaljen. Hun er utrolig vellidt blandt patienter, kollegaer og de mange speciallæger hun underviser, når hun ikke er her på Martinsvej.

    Tina er specialiseret i brystoperationer, mikrokirurgi, rekonstruktion, maveplastik og fedt transplantationer med øje for æstetikken. Med Tina Tos er du i de bedste hænder.

    Hun har udgivet adskillige videnskabelige artikler både nationalt og internationalt. Hun er medlem af Lægeforeningen, Forening for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi og Dansk Mikrokirurgisk Selskab.

    Tina Tos
  • Overlæge og plastikkirurg​

    Jennifer Drejøe

    Jennifer er vores kirurg med en sikker hånd og et stort smil. Du er i gode og trygge hænder, når du møder Jennifer. Jennifer Drejøe er specialiseret og har ekstensiv erfaring inden for modermærkekræft, hudkræftbehandlinger, rekonstruktioner i ansigtet samt almen plastikkirurgi, som brystreduktion, løft og forstørrelser. Derudover er hun specialiseret i ørekorrektioner. Jennifer er medlem af Dansk Selskab for Plastikkirurgi og Rekonstruktion (DSPR) og Mikrokirurgisk selskab Dansk Kirurgisk selskab
    Jennifer Drejøe
  • Overlæge og plastikkirurg​

    Philippe Claus Bandier​

    Philippe er en rigtig god kollega, med mange års erfaring og et skarpt øje for detaljerne.

    Phillippe er en meget erfaren kirurg indenfor alle typer af brystkirurgi, fedtsugninger, maveskindsoperationer. Derudover operere han flere typer af ansigtsløft, øjenlågsplastikker, fedttransplantationer til ansigtet samt pande og brynløft.

    Phillipe deltager kontinuerligt i internationale kurser og konferencer, derudover har han en position i det plastikkirurgiske team på Sjællands Universitetshospital.

    Philippe Claus Bandier​
  • Overlæge, Ph D og Plastikkirurg​

    Linda P. Jakobsen​

    Linda er overlæge, Ph D og lektor på Plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Hun har en ekstensiv erfaring fra sit arbejde både i privat- og offentligt regi.

    ✔️ Operation af overskydende maveskind
    ✔️ Operation i området omkring øjnene
    ✔️ Operationer på ører og næse
    ✔️ Brystforstørrende operationer
    ✔️ Brystløft og reduktion
    ✔️ Lipofilling af ansigt
    ✔️ Fedtsugning

    Linda har derudover udgivet en række videnskabelige artikler og været reviewer på internationale tidsskrifter.

    Hun er medlem af Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktiv kirurgi og Lægeforeningen.

    Linda P. Jakobsen​
Finansering

Søernernes Hospital tilbyder i samarbejde med Basis Bank, finansering af behandlinger.

Lån rente og gebyrfrit til udvalgte behandlinger indenfor søvn- og snorkekirurgi samt Plastikkirurgi. Bliv godkendt online på få minutter.

Info

Vi er klar til at svare på alle spørgsmål.

Finder du ikke dit svar her, er du mere end velkommen til at kontakte os på enten +4530600097 eller info@soernesprivathospital.dk

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. 

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. 

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. 

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. 

Information til private patienter, som selv betaler

I forbindelse med booking af operation skal operationen betales 14 dage før planlagt operationsdato.

Betaling kan desværre ikke foretages med kontanter, men kan indbetaler via bank eller via Dankort. Ved bankindbetaling skal betalingen være os i hænde rettidigt.

Betalingsdato fremgår af forskudsfakturaen. Kvitteringen for indbetaling skal medbringes. 

Indbetaling skal ske på konto: 

Sydbank
Reg: 6845
Kontonummer: 2331579

Ved manglende betaling ser vi os nødsaget til at aflyse din planlagte operation, og du vil blive opkrævet et gebyr på 5.000 kr.

Afbud inden for de sidste 14 dage inden operation eller udeblivelse koster kr. 5.000. I disse tilfælde refunderes din forudbetaling for operationen minus kr. 5.000. Ved sygdom kan du, mod forvisning af lægeerklæring, få refunderet hele beløbet.

Udeblivelsesgebyr ved konsultation, undersøgelse og operation i lokalbedøvelse

Hvis du bliver forhindret i at møde op til en konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, beder vi dig kontakte os senest 2 hverdage før, så vi kan tilbyde tiden til en anden. Hospitalet vil opkræve et udeblivelsesgebyr på 400 kr., såfremt du ikke møder op til den aftalte konsultation, undersøgelse eller operation i lokalbedøvelse, eller hvis du melder afbud mindre end 2 dage før planlagt fremmøde.

  • Mandag - Fredag: 09:00 - 19:00
  • Adresse: Martinsvej 10 1926 Frederiksberg C