Mandag - Torsdag: 08.00 - 17.00 / Fredag : 8.00 - 15.30
Karsprængninger på ben
Mange mennesker, specielt kvinder, udvikler karsprængninger på benene.
Søernes Privathospital tilbyder effektiv behandling med mikro sklerosering
Behandlinger
Hvad er karsprængninger?
Karsprængninger er små synlige kar. Nogle gange er de let udbulende, andre gange ses de blot som tynde blåviolette streger under huden.
Tendens til karsprængninger kan være arveligt, men f.eks. graviditeter og stående arbejde kan også fremprovokere det.
Hvad er mikro-skleroterapi?
Ved mikro-skleroterapi indsprøjtes der et lokalirriterende lægemiddel direkte ind i dine karsprængninger. Dette får de fine årer til at trække sig sammen og gå til grunde.
Mange karsprængninger kan formindskes eller fjernes helt ved hjælp af mikro-skleroterapi. Er der tale om større, udbulende karsprængninger/åreknuder, er mikro-skleroterapi ikke velegnet.
Hvor mange behandlinger skal der til?
Effekten af behandlingen ses ikke umiddelbart efter indsprøjtningerne, da det tager tid, før blodkarrene går til grunde.
Den første tid efter behandlingen bliver blodkarrene mørkere, hvorefter de langsomt forsvinder.
Det endelige resultat kan først vurderes efter ca. to måneder. Nogle karsprængninger forsvinder efter blot én behandling, men som oftest skal der 2-6 behandlinger til for at opnå det ønskede resultat. Behandlingen kan gentages efter to måneder.
Hvor længe holder effekten af mikrosklerosering?
Nye karsprængninger kan danne sig gennem hele livet. Hvor hurtigt, nye karsprængninger opstår, afhænger af mange faktorer bl.a. din alder, livsstil, fysik og eventuelle sygdomme.
Der kan være behov for 1-2 vedligeholdelsesbehandlinger om året, hvis du ønsker et varigt resultat.
Vigtig info



Info omkring kosmetiske behandlinger
Vi er klar til at svare på alle spørgsmål.
Finder du ikke dit svar her, er du mere end velkommen til at kontakte os på enten +45 3060 0097 eller info@soernesprivathospital.dk
Inden du får foretaget en kosmetisk hudbehandling, skal du først til en konsultation hos en af vores specialister i kosmetiske behandlinger. Her bliver du undersøgt og får rådgivning om valg af behandling. Du skal være fyldt 18, før du må få foretaget kosmetiske behandlinger.
Inden du tager beslutningen om at få foretaget en behandling, er det vigtigt at du tænker dig godt om. Derfor skal der ifølge loven om kosmetiske hudbehandlinger gå mindst 48 timer, efter du har været til konsultation og har fået information om behandlingen, inden du kan blive behandlet. Ved kemisk peeling kan du dog blive behandlet umiddelbart efter forundersøgelsen, der foretages af en kosmetisk sygeplejerske.
Der er mange informationer at forholde sig til, så du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til konsultationen. Du får skriftlig og mundtlig information om behandlingsmuligheder og metoder, bivirkninger og efterforløbet.
Har du spørgsmål eller andet, så er du velkommen til at kontakte os.
Book tid her
Send os en email
Ring på +45 30 60 00 97